Mælkebøtterne

Mælkebøtterne

Hos Mælkebøtterne har vi det overordnede mål, at alle trives i gruppen og med hinanden.

Vi lægger stor vægt på at børnene får et godt selvværd. Vort redskab hertil er anerkendende pædagogik. Naturen er også en vigtig del, og vi prøver at få den draget ind i alle vore gøremål.

Vi holder samling 2 gange om ugen - som regel inde i grupperummet.

Vi synger, fortæller historier og lader børnene fortælle.

Vi spiller teater - tegner, klipper ud, laver plancher og så holder vi Bamsemøder.

Vi går i skoven 1 gang om ugen. Vi lærer børnene noget om træer, planter, fugle, dyr, insekter, vejr og vind. Vi snitter i pinde, bygger huler, samler ting og laver bål. Vi synger, spiller naturvendespil, leger gemme- og rollelege og regellege, så som :"Alle mine kyllinger kom hjem" - "Hvad er klokken hr. Løve" osv.

Vi lægger vægt på sproget ved at bruge rim og remser, læse og fortælle historier, spille små teaterstykker, synge sange, lege sanglege m.m. Vi bruger gerne humor for at få en glad hverdag. Vi vil også gerne lære børnene gode vaner.